PS.

Hvorfor er det, at den der vicevært skal komme og skrabe sne i samme sekund babyen er faldet i søvn i barnevognen? HVOR-FOR? Den er jo sten sikker hver gang. Altså hver gang der er sne, that is. Og hvis ikke der er sne, så er der græs. Og så passer det, at lige samme sekund babyen er faldet i søvn, mor'en har lavet iskaffe, åbnet en bog, og lige nået at sukke halvdelen af et nydelsens-"nu-har-jeg-ro-mindst-en-time"-suk, så kommer manden med plæneklipperen. Og hvis han kommer uden, så kommer han for at køre affaldscontainerne ud. Forbi babyen. I barnevognen. Og hvis så endelig så det umulige sker, at han ikke får babyen vækket af det, er alt så fantastisk? I den perfekte verden måske. I nogens andre måske også. I min? - Nej. For så sker der det, at underboen stikker hele overkroppen ud af vinduet, og skriger for sine lungers fulde kraft: "Leeeeeeeif? LEEEEEIF? KAN DU IKKE LIGE KOMME OG KIGGE PÅ MIT VANDRØR?"

Stakkels Leif, og stakkels mig.

Men i dag er det altså hverken råbende naboer, plæneklippere eller affaldscontainere fyldt med 1000 trompetspillende mælkekartoner. I dag er det sneskovlen. Og der skete det, at hun rent faktisk sov fra det. For min skyld gerne 2 timer endnu. For hendes skyld indtil vinteren er slut, - tænk hvem der kunne det. Spise alverdens pragtfuldheder et halvt år. Gå i seng tyk, mæt og tilfreds, og vågne op slank og udhvilet et halvt år efter. Jeg skal så meget være bjørn næste gang.

Lige nu er jeg bare sur over,

den her blog! Den kan ligesom ikke komme til at se sur nok ud, uanset hvad jeg stiller op med den.Og så fatter jeg ingenting. Af noget. Og jeg er skide sur. Sur over at blogverdenen tilsyneladende ikke er særlig meget anderledes end virkeligheden, - man får ingenting forærende. Og skal sætte sig ind i ting før det virker. Gud fader altså - kom nu med en anden virkelighed.

Men jeg glæder mig! Det bliver fantastisk at få mit helt eget sted, hvor jeg bare kan få lov at være sur og tvær i fred. Og skælde ud, åååh, jeg elsker at skælde ud! Og mokke og brokke. Uden at nogen kan mokke tilbage, -  sand fryd.